top of page
Maleri lysere

Sam & Søs

Velkommen til Samsøs børneunivers

Sam og Søs er skabt med kærlighed

til børns leg og nysgerrighed,

samt til Samsøs ro og natur

Vi ved det godt...

Dette Sam og Søs børneunivers har intet med mad at gøre. Som jo er det, der er

Samsø MADsnedkeris primære fokus...

Men Sam og Søs har noget med Samsø at gøre. Og med menensker at gøre. Som er de to andre vigtige ben, som vores iværksætteri bygger på og vokser af. Og så har Sam og Søs noget med skabertrang, leg, fantasi, kreativitet og ikke mindst med børn at gøre. Og det er det, som fylder meget af vores liv "udenfor" Samsø Madsnedkeris gøren. Fordi vi (Katrine og Philip), sammen både er forældre og driver virksomheder (Samsø Madsnedkeri, Samsø Landkøkken og nu også Sam og Søs).

At skille tingene ad, sådan familieliv og arbejdsliv, det kan dog kun rigtigt lade sig gøre her sort på hvidt, for når man lever et liv som vores, så smeltertingene sammen. Derfor smelter Sam og Søs nu også ind her på Samsø Madsnedkeris hjemmeside

og mere ind hos os i Madsnedkeri-huset på Tingvej 13

Vi håber, at I vil tage godt imod børnebrandet Sam & Søs, som pt. vokser ud af vores børnebog "Sam & Søs. Børnehistorier fra Samsø",

som Katrine Kim har skrevet og illustreret i 2022

Smykkeskitser
A2 plakat

Mission

Sam og Søs er skabt med kærlighed til både børns leg og nysgerrighed, samt til Samsøs ro og natur.

Vi drømmer om, at skabe et børneunivers, der tager udgangspunk i børns udviklingstrin og forskellige karaktertyper, så der er en figur, som alle børn kan spejle sig i anno 2022.

Vi har ambition om, at brede  Sam og Søs ud til hele Danmark. 

Katrine Kim har i 2022 skrevet en Sam og Søs børnebog, som er en bog med historier, som tager udgangspunkt i Samsø. Hver by på Samsø får sin egen figur og historie.

På lang sigt, skal hver figur have deres kollektion af børneprodukter. Fx skal Fru Uldstrup fra Alstrup have sin egen uldtøjskollektion til børn. Brune Brum fra Brundby skal have de fineste musikinstrumenter. Lille Persille fra Permelille og Lange Mark fra Langemark skal have en højdemåler. Bedste Besser skal lave sunde børnesnacks.

Vi drømmer også om, at være med til at give børn og barnlige sjæle muligheden for, at opleve skønne Samsø i børnehøjde ved, at fortælle om øens særegne- steder og attraktioner i børnehøjde. Så historien møder barnet i børnehøjde.

bottom of page