top of page

Frugttærte med rabarber custard lavet med Rabarbersirup

Vi kender alle nogen, der liiiige bager nogle kager, som liiiiige er lidt bedre end de kager, som andre bager. Sådan har vi det med de kager, som Philips søster Nanna Hougesen laver - vi var så heldige, at hun bagte den mest vidunderlige bryllupskage, da vi sagde ja til hinanden for et par år tilbage. Og nu er vi så heldige, at have modtaget denne helt vidunderlige opskrift på en frugttærte med rabarber custard lavet med rarbarbersirup fra Samsø Landkøkken og marcipan - haps!

Opskriften får I lige her:


Mørdej: 100 gram smør 175 gram mel 50 gram flormelis 1 æg (stuetemperatur) 1 lille nip salt


Mel, flormelis og salt blandes i en skål. Herefter smuldres smøret i, indtil melblandingen føles som savsmuld. Slå derefter ægget i, og saml dejen uden at ælte den. Stil den færdige dej på køl i 1 time. Når dejen er klar rulles den ud, og kommes i en tærteform på Ø22 - 24. Sæt den herefter på køl igen i 20 min.

Forvarm ovnen til 200 grader.


Custard: 4 æggeblommer 3 dl sødmælk 2 dl rabarber sirup 1 spsk maizena 1 tpsk vanilje sukker 50 gram revet marcipan


Pisk æggeblommer i en skål. Varm mælken op så den bliver lunken, og tilsæt 2 dl. rabarber sirup, rør det godt rundt. Sæt det til side. Pisk æggeblommer til massen er luftig. Sigt maizena og vaniljesukker i massen, og vend derefter mælken i. Riv til sidst marcipanen og vend den i.

Forbag tærten uden fyld i 10 min ved 200 grader.


Fyldet skal i når tærten har forbagt i 10 min. og så bages den færdig i 35 min. ved 175 grader.


Velbekomme.

 
 
 

Kommentare


Tingvej 13, Tranebjerg, 8305 Samsø

Tlf. 51 91 19 57

Mail: kontakt@samsoemadsnedkeri.dk

Se kontrolrapport for Samsø Madsnedkeri, engros

Kontrolrapport.gif

Se kontrolrapport for Samsø Madsnedkeri, detail

Kontrolrapport.gif

Tilmeld dig vores flaskepost her:

Tak for din tilmelding

lag_webbanner_983x172.jpg
  • Facebook
  • Instagram - White Circle

©2025 tilhører Samsø Madsnedkeri

bottom of page