Marineret rød spidskål i purløgsblomst eddike

En virkelig lækker efterårs- og vintersalat med rød spidskål, der er marineret i vores Purløgsblomsteddike. Salaten får sødme fra rosiner og appelsin.


Ingredienser:

- 200 gram rød spidskål

- 1 dl (100 ml) Purløgsblomsteddike

- 2 appelsiner

- 1 mandarin

- 1 dl rosiner
















Fremgangsmåde:


Den røde spidskål snittes fint hvorefter den kommes i en skål. Herover hældes purløgsblomsteddiken over. Spidskålen skal nu trække i et kvarter med jævne omrøringer, så purløgsblomsteddiken fordeles og lyn-marinerer kålen.


Imens klargøres appelsin og mandarin, som her er skåret i filet. Dette gøres ved at skære enderne af og herefter skære skrællen af således at det hvide og hinderne omkring selv appelsinkødet også kommer af. Herefter føres kniven ind på indersiden af hver appelsinbåd, således at hver appelsinfilet skæres fra. Det kræver lidt håndelag og en skarp kniv. Resultatet bliver enormt lækker, da du står med den frugtige rene appelsin/mandarinsmag uden bitterhed fra hinden.

Salaten samles med kål, appelsin/mandarinbåde og rosiner i et serveringsfad.


Velbekomme.

1 visning