Fra grisestald til restaurant

Denne flaskepost omhandler udviklingen af Samsø Madsnedkeri 2020.


Vi får en del henvendelser fra søde personer, som er nysgerrige på, hvad det nu lige er, at vi går og laver. Så derfor sender vi en flaskepost afsted, hvor vi forsøger, at redegøre for Samsø Madsnedkeris udvikling i 2020.


Men for at det giver mening, at kigge frem, så lad os lige kigge 2-3 år tilbage og starte ved "begyndelsen".


Egentlig lå det slet ikke i kortene, at Philip, stifter og ejer af Samsø Madsnedkeri, skulle komme i mit livs bedste form på den grønne, glade SandwichCykel. Efter 6 år på Aarhus Universitet med Filosofi og Nordisk Sprog og Litteratur, var det nok mere et gymnasielærerjob der lå forude og ventede. Og sådan endte det hele da også for en stund, hvilket da også gav nogle gode oplevelser. Men det var nu alligevel som om, der manglede noget. Sådan, lidt mere eventyr end hvad udsigten med det samme job i +40 år ville give. Og hvad finder man på når man elsker byfester, mødet med mennesker og ikke mindst mad. En mobil madbod. En SandwichCykel.


Og hold nu op hvor mødte han mange vidunderlige mennesker og hvor fik han langet maaaange gode, hjemmelavede sandwich over SandwichCyklens disk. Og her skal det lige lyde - en særlig tak til det kollektiv vi boede i dengang, for at være okay med at min ugentlig maddag i en lang periode stod på prøvesmagning af en ny sandwich...

Mens Philip både hyggede og knoklede med SandwichCyklen, så skete der det vidunderlige, at min Katrine blev gravid. Vi måtte i tænkeboks og lige vurdere livet på ny. Og på en færgetur fra Aarhus til Sjælland, sejlede vi forbi den smukke ø midt i Kattegat - og der lå svaret på alle vores drømme. Samsø.

Stedet hvor madiværksættereventyret kunne fortsætte, og hvor vi kunne give vores kommende barn en opvækst og tilgang til livet, som passede til vores værdier om et indholdsrigt liv.

Da vi flyttede til Samsø gik der ikke længe før vi mødte Thor Thim, som drev spisestedet Rodfast i det lille orange hus på Langgade 12, Samsø, som by-the-way lavede de til dato bedste toasts, jeg endnu har smagt.

Philip og Thor begyndte hurtigt at samarbejde om forskellige tiltag, men for at gøre en lang historie kort, var Thor klar til nye projekter, og Philip var klar til at fortsætte madiværksætteriet. Så d. 1. maj 2018 slog vi for første gang dørene op til Samsø Madsnedkeri. En drøm var blevet til virkelighed.


Sommeren 2018 og 19 hentede Philip hver morgen lokale Samsø kartofler, som med stor fornøjelse transformeres til vores fantastiske pomfritter. SamsøFritter. Vi synes selv at have fundet den perfekte kartoffelsort og opskrift til formålet. Og vi har sågar delt opskriften med jer i vores første "Flaskepost fra Samsø".


Samsø Madsnedkeri er blevet taget rigtig godt imod af både lokale, fritidssamsinge og turister. Tusind tak for det.

Det betyder også, at vi har haft mulighed for at ansætte en fantastisk kok til at udvikle, optimere og forbedre vores allerede dejlige menu. Chavdar, som har mange års erfaring fra Samsøs restaurationer, er en humørbombe med et skarpt blik for detaljen og smagsløg, der får alle retterne helt op at ringe. Vi er stolte over at temaet for 2019 er helt på plads.


SAMSØ MADSNEDKERI NYE EVENTYR

Vi blev foråret 2019 opsagt af lokalerne på Langgade 12, men held i uheld, så tog virksomheden fart og vi knoklede på, og de skridt der var i forretningensplanen for de næste 3 år, skete på et halvt. Sommeren 2019 lavede vi bl.a. en Rewardbaseret Crowdfunding Kampagne, hvor vi blev støttet med lidt over 200.000 kr. TUSIND TAK TIL ALLE JER, DER VALGTE AT STØTTE OS! Det betyder mere end hvad ord kan beskrive og er noget, som vi aldrig vil glemme.


Ny adresse og overtagelse af virksomheden "Samsø Landkøkken" på Tingvej 13, Tranebjerg - fra grisestald til restaurant

Katrine er blevet ansat i virksomheden, da hun er en ørn til grafisk arbejde og SoMe.

Vi har altid drømt om en restaurant med charme og historie. At skulle bygge noget helt nyt har slet ikke været en tanke, som vi har haft. Og med vores nye lokation på Tingvej 13 i Tranebjerg, da mener vi bestemt, at have fundet det helt rigtige sted på skønne Samsø. Vi skal nemlig igang med, at ombygge en grisestald fra 1956 til en restaurant, hvor vi bl.a. laver Samsø Kartoffel Streetfood. Planen er at åbne på Samsø Madsnedkeris 2 års fødselsdag d. 1. maj 2020.

Til vores reception d. 11. januar 2020, som vi holdte med Annelise og Kim, som vi har overtaget virksomheden Samsø Landkøkken efter, da mødte vi Peter Mortensen, som var ham, der i 1956 byggede stalden. Faktisk troede vi, at det havde været en kostald, men Peter fortalte os, at loftet oftere er højere i gamle kostalde, og at "vores" stald havde været en grisestald. Køerne havde stået i en anden stald på grunden.


Peter synes heldigvis, at det er skønt, at stalden får nyt liv.

Planen er helt bestemt, at beholde så meget af den originale bygnings udseende som muligt. Buerne i loftet, bjælkerne og de fine staldvinduer bliver uberørt. Selvfølgelig! - fristes man til at skrive. Dog skal gulvet brækkes op, da der skal lægges kloak og afløb. Det ville ellers have været fedt, at kunne lave siddepladser i de gamle båse.


Vi er taknemmelige for at bo på skønne Samsø og øens stadige nye skønne bekendtskaber.

Plantegningerne ser pt. således ud:

I første omgang kan Samsø Madsnedkeri efter renoveringen huse 50 personer indendørs. Den skarpe iagttager vil nemlig kunne se, at der på den øverste plantegning er et uudnyttet tagrum, som vi selvfølgelig drømmer om, at kunne renovere og tage i brug om nogle år. At der er udviklingsmuligheder stod højt på ønskelisten, da vi ledte efter det nye sted, da vi har mange drømme, ideér og visioner for Samsø Madsnedkeris fremtid.





Vi vil ramme alle sanserne

Vi vil selvfølgelig gøre os umage for, at lave det bedste spisested, som vi kan. Hvor der er virkelig god mad af lokale råvarer og hvor det er hyggeligt og rart at være. Så drømmer vi desuden om, at det skal være mere end "bare et spisested". Vi vil lave de fedeste events og tænker, at vi vil starte med intimkoncerter. Måske Philip selv giver en koncert på sin kontrabass. Philip har bl.a. spillet i Big Band og sidste optræden var på Brundby Rockhotel sommeren 2019 med sit Rolling Stones Coverband. Vi drømmer også om, at lokalet i dets originale former skal prydes med kunst og streetart, så lokalet er inspirerende at opholde sig i. Katrine har en stor kunstnerisk evne og har bl.a. udsmykket indgangsvæggen på Northside Festival i Aarhus, så mon ikke hun "slippes løs" men penselstrøgene.


Vi vil meget gerne give en helhedsorienteret oplevelse, hvor maden selvfølgelig rammer både syns, lugte og smags-sanserne. Men kigger du op fra din tallerken, jamen så skal du stadigvæk blive stimuleret med indtryk og føle, at du også her får en oplevelse.

Udover restauranten "Samsø Madsnedkeri", så producerer vi håndlavet gourmet produkter af samske råvarer. I skrivende stund har vi seks lækre produkter. Vores [Kætchup], en almindelig en med chili. Vi har vores Samsø Salsa Rouge, vores Chia Chutney med rødbede og en Rustik Gastrik Puré. Vi laver alt i hånden, ligefra selv produktet, til etikettedesign og påsætning af etiketter. Og vi elsker hver en del af processen, fordi vi er helt i kontakt med hver enkel del og den er derfor lige præcis, som vi gerne vil have den, for at den lever op til Samsø Madsnedkeris kvalitets krav.


Vi laver Catering til privat og erhvervs arrangementer. Vi har lavet en lækker tapas catering menu, så man får flere små retter og smagsoplevelser, og udfordrer på den måde den klassiske suppe-steg og is. Med flere små retter, så tager det også længere og spise og nyde maden, og det tænker vi også kun er et plus.


Vi glæder os helt vildt meget til alt det nye, der venter forude og nyder hver en dag med de mangeartede opgaver.


Vi håber, at vi ses til sommer 2020 på Samsø :)


100 visninger

Tingvej 13, Tranebjerg, 8305 Samsø

Tlf. 51 91 19 57

Mail: kontakt@samsoemadsnedkeri.dk

Se kontrolrapport for Samsø Madsnedkeri, engros

Se kontrolrapport for Samsø Madsnedkeri, detail

Kontrolrapport.gif
Kontrolrapport.gif

Tilmeld dig vores flaskepost her:

  • Facebook
  • Instagram - White Circle

©2020 tilhører Samsø Madsnedkeri